Garn skal passe til både projektet og den hverdag, det færdige arbejde skal bruges i. En blød tråd på hylden er ikke nødvendigvis velegnet til en karklud, og et fast bomuldsgarn opfører sig anderledes end uld i en ribkant. Når du sammenligner mulighederne, er fibertype, tykkelse, trådens opbygning og vaskekrav mere nyttige pejlemærker end farven alene. To nøgler kan ligne hinanden, men give vidt forskellige resultater på de samme pinde.

Garn af uld, bomuld eller kunstfibre

Fiberen har stor betydning for, hvordan dit strik eller hækletøj føles og falder. Uld har naturlig elasticitet og egner sig derfor ofte til beklædning, hvor ribkanter og resten af arbejdet skal kunne give sig og finde tilbage til formen. En sweater i uld vil som regel føles mere fjedrende end en tilsvarende sweater i ren bomuld. Der er dog stor forskel på uldgarner. Nogle er glatte og bløde, mens andre har en mere ru overflade. Skal garnet bruges tæt på halsen, bør du mærke det mod huden frem for kun at klemme om nøglet med hånden.

Bomuld har mindre elasticitet og giver ofte et fastere, tungere arbejde. Det passer godt til eksempelvis karklude, hæklede tasker og sommertoppe, hvor du ønsker en tydelig struktur. I en stor sweater kan vægten derimod få arbejdet til at strække sig under brug. En bomuldsrib trækker sig heller ikke sammen på samme måde som en uldrib. Derfor kan du sjældent erstatte uld med bomuld uden at ændre resultatet, selv når løbelængden er næsten ens.

Akryl og andre kunstfibre findes både alene og i blandinger. De kan give et let garn til en lavere materialepris, men egenskaberne afhænger af den konkrete kvalitet. Polyamid bruges blandt andet i strømpegarn for at øge slidstyrken. Her har blandingen et praktisk formål, fordi hæl og tå udsættes for gentagen friktion i skoene.

En fiberblanding kan kombinere flere egenskaber, men procenterne på banderolen fortæller ikke hele historien. Bomuld blandet med uld kan få mere spændstighed end ren bomuld, mens uld blandet med silke kan få et mere flydende fald. Sammenlign derfor materialerne ud fra, hvad det færdige arbejde skal kunne. Skal det holde en ribkant, hænge løst fra skuldrene eller danne en fast flade?

Garnets tykkelse og løbelængde skal passe til opskriften

Tykkelsen afgør blandt andet, hvor mange masker der skal til for at danne en bestemt bredde. Et tykt garn giver ofte hurtig fremdrift, fordi hver maske fylder mere. Et tyndere garn kræver flere masker, men giver mulighed for finere detaljer og et mindre kraftigt stof. Ingen af delene er automatisk nemmere at arbejde med. Meget tykt garn kan være tungt i hænderne, mens tyndt garn stiller større krav til tålmodigheden.

Løbelængden er et nyttigt sammenligningspunkt, når du leder efter et alternativ til opskriftens garn. Et nøgle på 50 gram med 100 meter indeholder en betydeligt kortere tråd end et nøgle på 50 gram med 200 meter. Det første vil ofte være tykkere, men fibrenes vægt og garnets opbygning spiller også ind. Luftige kvaliteter kan fylde meget uden at veje tilsvarende meget. Du kan derfor ikke vælge et erstatningsgarn alene ud fra antallet af meter pr. nøgle. Sammenlign altid løbelængden ved samme vægt.

Strikkefastheden er den afgørende kontrol. Hvis en opskrift kræver 22 masker på 10 centimeter, og din prøve giver 20 masker, bliver arbejdet bredere ved samme maskeantal. Over 110 masker svarer forskellen til 5 centimeter. Det kan ændre pasformen mærkbart i en bluse. Pindestørrelsen på banderolen er kun vejledende, fordi håndelag, mønster og ønsket tæthed også har betydning.

Lav prøven i det mønster, du faktisk skal bruge, og vask den efter garnets anvisning, før du måler. Lad den tørre helt, så du måler det stof, du også får efter vask af det færdige arbejde. En prøve i glatstrik fortæller ikke nødvendigvis nok om patent eller snoninger. Ved hækling gælder samme princip. En fastmaskeprøve kan ikke uden videre bruges til at vurdere bredden på et luftigt mønster med stangmasker. Vælg et garn, der både giver de rigtige mål og et stof, som passer til projektet.

Glat, løst spundet eller luftigt garn

To garner af samme fiber og omtrent samme tykkelse kan se meget forskellige ud, når de bliver strikket eller hæklet. Forskellen ligger blandt andet i, hvordan fibrene er samlet og snoet. Et glat garn af flere tydeligt snoede deltråde giver ofte et klart maskebillede. Det passer til snoninger, strukturstrik og hæklemønstre, hvor relief og detaljer skal være synlige. I et ensfarvet arbejde bliver små forskelle i maskernes størrelse dog også tydeligere.

Et løst spundet garn kan give et blødere og mere fyldigt udtryk. Maskerne flyder mere sammen, og overfladen får mindre præcise konturer. Til en enkel sweater kan det være netop det udtryk, du søger. Til gengæld kan en løst samlet tråd være mere sårbar over for friktion end en fast snoet kvalitet. Tag det med i overvejelserne, hvis du strikker noget, der slides ved ærmekanter og albuer, eller hækler en taske, som ofte gnider mod overtøjet.

Luftige garner med en tydelig luv giver et andet resultat igen. De kan skabe et let, sløret stof, men luven skjuler en del af mønsteret. Komplicerede snoninger bliver derfor ikke nødvendigvis lige så synlige som i et glat garn. Det kan også være vanskeligere at trævle op, fordi fibrene griber ind i hinanden. Forventer du mange rettelser, er en glat tråd ofte mere medgørlig under arbejdet.

Hold også øje med, om garnet deler sig, når pinden eller hæklenålen føres gennem masken. Det kan sjældent vurderes ved blot at se på nøglet. En lille arbejdsprøve viser, om redskabet fanger hele tråden, og om garnets overflade passer til teknikken. Til flerfarvestrik bør du desuden sammenligne farverne i selve mønsteret. To nøgler, der ser tydeligt forskellige ud hver for sig, kan give et utydeligt mønster, hvis farverne ligger tæt i lyshed.

Pris og vask i forhold til den færdige brug

Prisen pr. nøgle er et upræcist mål, når du sammenligner garn. Nøgler kan have forskellig vægt og løbelængde, så den samlede projektpris er mere relevant. Som regneeksempel koster otte nøgler til 45 kr. i alt 360 kr., mens seks nøgler til 65 kr. koster 390 kr. Forskellen er kun 30 kr., selv om prisen pr. nøgle umiddelbart ser væsentligt højere ud. Beregningen skal dog bygge på det forventede forbrug af den konkrete kvalitet, ikke blot på opskriftens antal nøgler.

Regn først opskriftens forbrug om til meter, når du vurderer et alternativ med en anden nøglestørrelse. Kræver opskriften eksempelvis 500 gram af et garn med 100 meter pr. 50 gram, er det oplyste forbrug 1.000 meter. Det giver et udgangspunkt for sammenligningen, men ændret strikkefasthed, ekstra længde og andre fibre kan påvirke det endelige behov. En rest garn er desuden praktisk, hvis du senere skal reparere en manchet eller en slidt hæl.

Vaskekravene bør passe til modtagerens vaner. Til en trøje, der bruges sjældent og behandles forsigtigt, kan håndvask være acceptabelt. Til hverdagstøj, som ofte ryger i vasketøjskurven, kan en kvalitet, der tåler maskinvask, være mere praktisk. Læs altid den konkrete vaskeanvisning. Fiberbetegnelsen alene fortæller ikke, hvilken temperatur, centrifugering eller tørring det færdige arbejde tåler.

Se også efter, om alle nøgler har samme indfarvningsnummer, når projektet skal være ensfarvet. Der kan være nuanceforskelle mellem farvepartier, som først bliver tydelige i et større stykke strik. Gem banderolen sammen med en kort garnrest og dine noter om pindestørrelse og strikkefasthed. Ved en senere reparation har du så oplysninger om både materiale, farve og den måde, arbejdet blev lavet på.